Den Kreative og Kompetente Madscene

FOOD er projektleder på projektet Fremtidens Madscene (Den Kreative og Kompetente Madscene), som er et strategisk samarbejde, der skal styrke fødevareudviklingen i Greater Copenhagen. Projektet er støttet af EU’s Socialfond, Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden, og er desuden et samarbejde mellem Hotel- og Restaurantskolen, Københavns Madhus, Smag på Nordsjælland og FOOD.

Projektet har en række forskellige aktiviteter målrettet små- og mellemstore virksomheder i hele værdikæden – fra producenten af chokolade eller læskedrik til hoteller, restauranter eller streetfood aktører.

FOODs hovedaktivitet i projektet er at hjælpe små- og mellemstore fødevarevirksomheder med at udvikle sig. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde virksomhederne nedenstående forløb:

Udviklingskørekortet
Forløbet er for små- og mellemstore fødevarevirksomheder, der ønsker hjælp til at udvikle deres produkt, koncept og forretning. I forløbet skal deltagerne i køkkenet med dygtige kokke og sammen udvikle nye smage og produkter. Ligeledes skal deltagerne lære hvad brand og emballage betyder for virksomheden og produkterne. Sidst retter fokus sig mere mod koncept og forretningsudvikling, hvor deltagerne får konkrete værktøjer, nyttig viden og direkte sparring til økonomi, strategi og ledelse.

Afsætningskørekortet
Dette forløb er for de virksomheder, der gerne vil vide mere om de forskellige afsætningskanaler. I forløbet bliver deltagerne præsenteret for mulighederne og udfordringerne ved de forskellige afsætningskanaler, og får konkret sparring af eksperter på området. Her introduceres kanaler som foodservice, e-handel, eksport og detail.


Hvis du vil vide mere om projektet, så ring eller skriv endelig.

 

Læs mere
Projektleder, Fremtidens Madscene Maria Louise Nørgaard Olesen 60612211