BRANCHEMANDAGE: Post-corona netværksmøder for restaurantbranchen

Vi står midt i en totalt uventet krise. Alle er påvirkede, men restaurantbranchen, især i København, er nogen af dem, som er aller hårdest ramt. Her i FOOD har vi selv været nødsaget til at aflyse vores store aktiviteter som Madens Folkemøde, Copenhagen Cooking & Food Festival samt Food Festival i Aarhus, hvilket både har betydning for os og alle vores gode samarbejdspartnere og aktører i branchen.

Vi har været i tænkeboks , hvordan vi bedst bruger vores kræfter. Vi har talt med en lang række restauranter, producenter og organisationer om behov og ønsker. Og det, vi hører alle steder fra, er et ønske om netværk, videndeling, inspiration og følelsen af fællesskab.

Derfor er vi særligt glade for, at vi nu har fået støtte fra Danmarks Erhvervfremmebestyrelse til at tilbyde en række netværksmøder helt gratis, hvor vi i 2020 og 2021 kan samle branchen og tilbyde sparring, inspirerende oplæg og netværk, så vi sammen kan komme bedre gennem krisen.

Til gengæld for at vores branchemandage er gratis, kommer vi til at bede jer om, at I på dagen sætter en underskrift på, at I har været til stede. Vi skal nemlig dokumentere vores aktiviteter.

Resten af året har I - udover netværksmøderne - mulighed for at få konkret sparring om problemstillinger, som er relevante netop for jer. Det kunne være udvikling af nye koncepter, kommunikation på sociale platforme, arbejdet med bæredygtighed, opdatering af serviceoplevelsen i en ny tid eller lignende. Dette er ligeledes helt gratis, og vi fortæller lidt mere om dette på møderne. Du kan også skrive til stine@thefoodproject.dk for yderligere information.

Vi afholde fire branchemandage i 2020, så sæt allerede nu kryds i kalenderen den

  • 31. august
  • 28. september (aflyst pga. høje smittetal)
  • 26. oktober
  • 30. november 2020.

Vi tager selvfølgelig højde for corona-restriktionerne, og der vil derfor være begrænset antal pladser.

Næste Branchemandag er 26. oktober - følg med på FOODs LinkedIn profil for tid og sted

 

Festivaldirektør Stine Lolk 53882803

Branchemandage er en del af projektet Fremtidens Madscene