Hos Food Organisation of Denmark (FOOD) arbejder vi for at styrke kendskabet til dansk gastronomi, madkultur og råvarer. Vi står bag en række af Danmarks største madfestivaler – fra Madens Folkemøde til Copenhagen Cooking – og vi afholder MICHELIN-uddelingen i sommeren 2026. Derudover arbejder vi med rådgivning, konceptudvikling og kommunikation for en lang række projekter, der alle drejer sig om mad og måltider.
Din rolle
Som digital marketingkoordinator bliver du en del af et lille, ambitiøst team, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kommer til at arbejde med marketing og kommunikation på tværs af FOODs projekter: Fra at opsætte og sikre effektfulde kampagner til at skabe engagerende content på tværs af sociale medier fra vores festivaler og events.
Du kommer til at arbejde med:
- Kampagner og indhold på tværs af vores kanaler (Instagram, Facebook, Linkedin samt nyhedsbreve) – herunder opsætning, monitorering og optimering med fokus på konkrete resultater som billetsalg og signups
- Produktion af content – video, foto, grafik og tekst til SoMe, nyhedsbreve og web
- Sparring med vores festivalteams omkring marketing og kommunikation
- Analyse og opfølgning på kampagner og indsatser samt deling af indsigter og anbefalinger
- Vedligeholdelse og udvikling af vores websites
Rollen er hands-on, og du skal have lyst til selv at producere, publicere og optimere. Du får stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde og god mulighed for at se og arbejde med resultaterne i form af billetsalg, engagement og signups.
Hvem er du?
Du har nogle års erfaring med digital marketing og kommunikation og har arbejdet praktisk med både kampagner og content. Du er rutineret i Meta Business Manager, har styr performance-målinger og ved, hvordan man tilpasser content til forskellige platforme.
Du trives i rollen som den alsidige marketingprofil, der både kan sætte kampagner op, skrive tekster, tage billeder og video samt nyder at måle resultaterne af din indsats.
Du arbejder struktureret, elsker at nørde data og har samtidig sans for tone, timing og æstetik.
Vi tilbyder
Hos FOOD bliver du en del af et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor der er rig mulighed for faglig sparring, udvikling og ansvar. Du får en central rolle i vores marketingindsats og mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks største og mest synlige mad- og gastronomiprojekter.
Praktisk info
- Periode: 1. april – 1. oktober 2026 (med mulighed for forlængelse)
- Omfang: Fuldtid (37 timer/uge)
- Sted: Food Organisation of Denmark, Vigerslev Allé 18, Valby
- Løn: Efter kvalifikationer.
- Om FOOD: www.thefoodproject.dk
Ansøgning
I din ansøgning vil vi meget gerne se eksempler på dit arbejde i form af resultater, cases og content, som du har produceret.
Stillingen ansøges via linket senest 28. februar. Vi holder samtaler i uge 11 og 12 og forventer jobbet besat med tiltrædelse 1. april.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorrådgiver i presse og kommunikation Sara Brink Larsen på sbl@thefoodproject.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex: https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1638858/food-soeger-digital-marketingkoordinator