Madoplevelser

Organisering af større madbegivenheder er en af FOODs vigtigste grundpiller. Vi ejer og arrangerer nemlig de to største og vigtigste madfestivaler i Danmark. 

Til Food Festival i Aarhus samler vi over 300 madiværksættere, landmænd, madhåndværkere og kokke på Tangkrogen i tre dage i begyndelsen af september.

Copenhagen Cooking & Food Festival er en årligt tilbagevendende madfestival i København. Over ti dage i slutningen af august samler vi kokke, restauranter, gastro-nørder, kulturinstitutioner og madfolk til en fejring af hovedstadens gastro-scene.

Formidling

En af vores vigtigste opgaver er at rådgive og hjælpe internationale medier og journalister, så de gode gastro-historier kommer ud over landets grænser.

Danmark og Norden står nemlig midt i en madrevolution, som forener udforskningen af den gode smag med bæredygtighed, en bevidsthed om biodiversitet og en kulturel ambition om at gentænke måden vi spise på. De historier vil vi gerne formidle til omverdenen.

Derfor assisterer vi årligt i omegnen af 100 journalister og medier, der gerne vil fortælle historier fra Danmark, hvor maden spiller en central rolle.

Rådgivning

I en årrække har FOOD samarbejdet med de klogeste madhoveder i Danmark. Derfor bliver FOOD i stigende grad brugt i rådgivnings- og udviklingssammenhænge, når madvirksomheder og forskellige dele af den offentlige sektor har brug for sparring eller styring til deres projekter. 

Du kan læse mere, om de projekter vi er involveret i.

 

Bidragsydere

Mange initiativer i den danske mad- og gastronomiverden er støttet af FOOD på den ene eller anden måde. 

Vi sætter en ære i at støtte projekter, der udvikler den danske madscene. Initiativer som bidrager til nytænkning på madfronten, og som giver udenlandske madfolk lyst til at søge inspiration i, hvordan vi gør i Danmark.

I år støtter vi blandt andet Fonden for Dansk Gastronomi, MAD Organization,  Kokkenes Kokketalent, Sol Over Gudhjem, Bocuse d'or Danmark, Danmarks Østersfestival og en række andre madrelaterede inititativer.