Hos Food Organisation of Denmark (FOOD) arbejder vi for at styrke kendskabet til dansk gastronomi, madkultur og råvarer. Vi står bag en række af Danmarks største madfestivaler – fra Madens Folkemøde til Copenhagen Cooking – og vi afholder Michelin-uddelingen i sommeren 2026. Derudover arbejder vi med rådgivning, konceptudvikling og kommunikation for en lang række projekter, der alle drejer sig om mad og måltider.
Din rolle
Som kommunikationspraktikant bliver du en del af et lille, ambitiøst team, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du får lov til at tage ansvar og arbejde med kommunikation på tværs af FOODs projekter – fra festivaler og events til presse og sociale medier.
Du kommer til at arbejde med:
- Presse- og PR-arbejde i forbindelse med events og kampagner
- Drift og kampagneplanlægning på vores SoMe-kanaler (LinkedIn, Facebook, Instagram)
- Produktion af content – video, foto, grafik og tekst til SoMe og web
- Storytelling og tekstforfatning til hjemmesider, nyhedsbreve og pressemeddelelser
- Sparring med vores festivalteams omkring kommunikation
- Vedligeholdelse og udvikling af vores websites
Der er plads til, at du kan præge praktikforløbet med dine egne styrker – hvad enten du er skarp til tekst, content, digital strategi eller noget helt fjerde.
Hvem er du?
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, hvor praktik er en del af studiet, og du har en stærk kommunikativ forståelse og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Hvis du har erfaring med pressearbejde, indholdsproduktion til sociale medier og / eller digital annoncering, er det en klar fordel, men ikke et krav. Du trives i et miljø med mange forskellige opgaver, og du er en proaktiv holdspiller, der bidrager med godt humør og gode idéer.
Vi tilbyder
Hos FOOD bliver du en del af et uformelt, engageret og socialt arbejdsmiljø, hvor der er rig mulighed for faglig sparring og udvikling.
I din praktikperiode kan vi tilbyde:
- Masser af hands-on erfaring med strategisk kommunikation, pressearbejde, kampagner og indhold til sociale medier
- Et stærkt netværk i mad- og eventbranchen
- Faglig udvikling og løbende sparring
- Gratis frokostordning og mulighed for at deltage i en lang række events: Fra Madens Folkemøde til Michelin-events i København gennem hele praktikperioden
Du får fast kontorplads på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, hvor FOOD har base.
Praktisk info
- Periode: 2. Februar – 30. juni 2026 (aftales nærmere ift. studieplan)
- Omfang: Fuldtid (37 timer/uge)
- Løn: Praktikken er ulønnet.
- Sted: Food Organisation of Denmark, Hotel- og Restaurantskolen, Valby
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til sbl@thefoodproject.dk senest 27. november 2025. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorrådgiver i presse og kommunikation Sara Brink Larsen på sbl@thefoodproject.dk eller tlf. 27 26 63 30.
Vi glæder os til at høre fra dig.