Spis med i vores køkkener er Københavns Kommunes madfestival for offentlige køkkener. Her åbner vi dørene til skoler, plejehjem og sociale tilbud og inviterer dig til at opleve den mad, vi serverer hver dag.

Oplev måltiderne fra Københavns offentlige køkkener

Til daglig er mere end 1.000 offentlige køkkener i Københavns Kommune lukkede for offentligheden – men under madfestivalen Spis med i vores køkkener åbner udvalgte institutioner dørene for én aften.

Her får københavnere en unik mulighed for at smage de måltider, som hver dag serveres for børn i daginstitutioner, skoleelever, ældre på plejehjem, socialt udsatte og medarbejdere i kommunale beskæftigelsestilbud.

Festivalen giver ikke kun adgang til velsmagende madoplevelser, men også et indblik i Københavns Kommunes ambitiøse Mad- og Måltidsstrategi – og hylder det gode, nærende offentlige måltid som en vigtig del af velfærden.

Projektet løber fra 2022 - 2025

Læs mere om projektet her